Bøger / faglitteratur til børn

Festen hos Malene : alkohol-guide for unge


Beskrivelse


Om unge og alkohol med 7 noveller som optakt og 6 faktaafsnit til uddybning af problemer og konflikter i tilknytning til novellerne. Med regler om promiller.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 1997

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 24. sep. 1997

En letlæst og hurtigt læst bog om et aktuelt emne: unge og alkohol. Forfatteren har tidligere udgivet en grundbog om samme emne, Drik nu ordentligt!. Han definerer selv Festen hos Malene som en brugsbog, der går udenom pligtstoffet, statistikkerne og alkoholskaderne. I stedet tages udgangspunkt i de unge selv, i en klasse og deres fest hos Malene. I 7 små noveller fortælles om hvordan festen udvikler sig for bogens 6 personer/typer og i 6 faktaafsnit uddybes og udlægges de problemer og konflikter i tilknytning til spiritus som novellerne indeholder. Forfatteren giver også enkle tommelfingerregler om promiller, hvad man kan tåle og faresignaler ved afhængighed. Bogen er illustreret af en ung, efter billederne at dømme, graffitimaler. Jeg er ikke ganske overbevist om faktakapitlernes indbyggede nytteværdi, men novellerne giver bestemt lejlighed til både overvejelser og diskussion, så selv om bogen ikke kan betegnes som stor litteratur, har den en funktion, der gør den relevant i undervisnings- og skolebibliotekssammenhæng for overbygningseleverne.


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 1997

af

af

Inger Aarup-Kristensen

d. 24. sep. 1997

J.-E. Nielsen er journalist på ungdomsbladet Ung, og forfatter til flere bøger om rusmidler og sex. Tættest på nærværende bog er: Drik nu ordentligt fra 1989. De to bøger er opbygget efter samme princip. Begge er en blanding af fiktion og fakta. I Festen hos Malene er fiktionen dog opprioriteret, så hvert andet afsnit er en novelle. Forfatteren har ikke en løftet pegefinger, men har skrevet en guide til de unge, hvis formål er at hjælpe de unge til at få en god rus i stedet for at blive stang berusede. Hertil er bogen fortrinlig. Novellerne vil fastholde de unge læsere, som dermed får nyttige oplysninger. De omhandler alle en privatfest, af den type, de fleste unge har været deltager i. En sammenligning med Drik nu ordentligt viser, at denne er ved at være forældet. Der oplyses f.eks. at promillegrænsen for at køre bil er o.8. I den nye bog gøres opmærksom på, at dette ændres til o.5. Den nye bog har ikke oplysninger om forældres drikkeri, alkohol-ambulatorier m.m.. At dette er udeladt, får bogen til at fremtræde mindre som en lærebog, og konklusionen er, at Festen hos Malene bør træde i stedet for Drik nu ordentligt, og den er absolut en værdig afløser.


Folkeskolen

Årg. 115, nr. 11 (1998)

af

af

Annette Westrup

Årg. 115, nr. 11 (1998)