Bøger / skønlitteratur / roman

Femte Mosebog


Beskrivelse


Hvem vil overfalde og mishandle to tilfældige mænd i Göteborg, så voldsomt at den ene efterfølgende dør af sine kvæstelser? Det er en sag for politiinspektør Ingrid Bergman og hendes hold af efterforskere ved Göteborgs politi. For læsere af hyggelige skærgårdskrimier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2023

af

af

Merete Trap

d. 21. apr. 2023

Hvem vil overfalde og mishandle to tilfældige mænd i Göteborg, så voldsomt at den ene efterfølgende dør af sine kvæstelser? Det er en sag for politiinspektør Ingrid Bergman og hendes hold af efterforskere ved Göteborgs politi. For læsere af hyggelige skærgårdskrimier.

I seriens 1. bind "Femte Mosebog" stikker sporene i alle retninger, da Ingrid Bergman og hendes kolleger skal opklare sagen om overfaldet på en kendt aktiehandler og en ukendt og sky, kristen korleder. I seriens 2. bind "Det beskidte arbejde" viser det sig hurtigt, at der er mere end én kummefryser med menneskelige kropsdele. Hvem har begået de bestialske drab og hvorfor? Dette er svenske Christina Larssons første udgivelser oversat til dansk.

To skønne og hyggelige krimier om en kvindelig politiinspektør, som er overordentligt dedikeret til sit arbejde. Som fortællingerne folder sig ud, får læseren også et godt indblik i hovedpersonens personlige baggrund. Generelt er personkarakteristikkerne gode og med plads til udvikling fremad i serien. På minussiden vil den garvede krimilæser hurtigt gennemskue plottet, som ikke er specielt avanceret. En serie med masser af muligheder, og som vil blive spændende at følge med i.

Kan man godt lide hyggelige skærgårdskrimier, kan serier som Mari Jungstedts "Gotland-serien" og Camilla Läckbergs "Fjällbacka-serien" også anbefales.