Film / fiktion / tv-serier

Fear the walking dead. Disc 3


Beskrivelse


Madison og Travis flygter fra Los Angeles sammen med deres tre sammenbragte børn fra en ondsindet zombieepidemis hærgen for at friste skæbnen i Mexico. Den dysfunktionelle familie skilles, finder sammen igen, og hele tiden truer zombier, banditter og hjemløse stakler.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2016

af

af

Ulrich Breuning

d. 25. nov. 2016

At zombier, de vandrende døde, er livsfarlige bæster, beviste første sæson af "Fear the walking dead". Anden sæson viser, at levende mennesker, der vandrer på denne plagede jord, kan være mindst lige så farlige. Meget blodig serie for genrens hardcore-fans.

Med et brændende Los Angeles bag sig flygter parret Madison og Travis på en yacht sammen med Madisons søn og datter samt Travis' vrangvillige søn fra en ondsindet zombieepidemis hærgen. Men havet yder ingen beskyttelse, og den sammenbragte, dysfunktionelle familie vælger at friste skæbnen i Mexico. Den skilles, finder sammen igen, og hele tiden truer zombier, banditter og hjemløse stakler. Og ukendte, skræmmende egenskaber dukker op til overfladen hos familiemedlemmerne, efterhånden som verden og de selv krakelerer fysisk og mentalt! Serien, der bygger på tegneserieromaner, slutter med den vildeste cliffhanger, som en tredje sæson tager udspring fra.

Selv blandt andre udpenslede, ultravoldelige serier kan denne snildt følge med: Skibsmotor skræller hoved, hakker gennem hjerner og knive i øjnene! Mest interessant er karakterernes udvikling, selv om logikken ikke altid holder vand i en dommedagsfortælling, som er galopperende spændende, men svær at anbefale til andre end aficionados.

Er en prequel til "Walking dead"-serien. Af andre zombiefilm kan nævnes kultfilmene Trilogy of the deadWarm bodiesThe strain. Disc 1, Romeo & Julie-parafrasen Warm bodies og føljetonen The strain, hvor de grumme væsner betegnes vampyrerEr en prequel til "Walking dead"-serien. Af andre zombiefilm kan nævnes kultfilmene Trilogy of the dead, Romeo & Julie-parafrasen og føljetonen The strain, hvor de grumme væsner betegnes vampyrerEr en prequel til "Walking dead"-serien. Af andre zombiefilm kan nævnes kultfilmene Trilogy of the dead, Romeo & Julie-parafrasen Warm bodies og føljetonen The strain, hvor de grumme væsner betegnes vampyrer.