Bøger / faglitteratur til børn

FCB - FC Barcelona


Beskrivelse


Om FC Barcelona og de mest kendte spillere gennem tiden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. maj 2012

af

af

Pia Petersen

d. 24. maj 2012

To bøger i ny serie, Med på holdet, om hhv. FC København (FCK) og FC Barcelona (FCB), der kan læses fra ca. 10 år af både drenge og piger. Yngre læsere kan dog også sagtens få glæde af bøgerne, da de er fyldt med mange flotte billeder.

Forfatter har arbejdet sammen med Joachim Boldsen om Boldsens håndboldskole, men har ellers primært fået udgivet faglitteratur for voksne. Samtidig med disse to udkommer også bøger om Man U og det danske landshold i samme serie. Bøgerne er bygget op på med stort set samme indholdsfortegnelse bortset at man også hører om talenterne i FCB. Ellers hører man i begge bøger om de nuværende stjerner, om klubbernes historie, om klubbernes titler, om deres hjemmebaner, om trænerne, om ligaerne, om deres succeser i de respektive pokalturneringer, om deres resultater i Europa Cuppen, om legenderne (fx Michael Laudrup i FCB og Zuma i FCK) og om sjove facts om klubberne. Det er velskrevne og gennemarbejdede bøger, som absolut kan anbefales.

I format minder disse bøger om serien med titelbegyndelsen "Alt om", hvori der også er nogle om fodboldspillere. Men der er ikke før udgivet bøger om hhv. FCK og FCB målrettet børn og unge.

Fine bøger i en ny serie om fodboldklubber. Både fans af klubberne og fodboldinteresserede i almindelighed vil bliver underholdt og oplyst af bøgerne.