Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fattigrøv


Beskrivelse


Viggo har huller i skoene, men der er ikke penge til at købe nye. En dag står han med skolens kreditkort i hånden, og så opstår en plan i hans hoved, som får konsekvenser, både gode og dårlige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. aug. 2020

af

af

Jeanette Pejtersen

d. 11. aug. 2020

Viggo bor sammen med sin mor, og de har ikke ret mange penge. Viggo går med aviser, og alligevel er der ikke råd til nye sko, men så får han en "god" idé. Bogen er i serien "Læseklub. Sort", og kan læses, hvis man er 13-15 år.

Viggo og hans mor har ikke ret mange penge, for de fleste går til mad og til morens astmamedicin. Viggo skal klare det meste derhjemme, og han går med aviser i al slags vejr, for at de kan klare udgifterne. Alligevel er der ikke råd til nye sko, selv om der er hul i de gamle. En dag er han, sammen med Freja, ude at handle til en klassefest, og pludselig står han med skolens kreditkort i hånden. Viggo har en plan, som resulterer i både penge, politi - og forelskelse. Teksten er delt ind i 10 kapitler, markeret med tal. Bogen har hårdt omslag, og på forsiden er et sort/hvid foto af Viggo i hættetrøje. Titlen står med guld og hvid på mørk baggrund. Der er opgaver til bogen på forlagets hjemmeside.

God historie med både spænding og kærlighed. Den foregår i et realistisk univers i skolen, hjemmet og sammen med vennerne. Det kan undre lidt, at Viggo og Freja skal med en af de andre elevers, Karlas, mor ud at handle til en fest, for hvor er Karla? Vi hører ikke mere om festen, som de køber ind til, men det kommer måske i næste bind, for der er noget af en cliffhanger til sidst.

En anden letlæst bog for unge er fx Boytoy. Den handler også om unge og penge og om at træffe de rigtige valg.