Bøger / faglitteratur / billedværker

Farvestrålende : Erik Veistrups samling på Trapholt


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Om kunstsamler Erik Veistrups donation af 54 værker til Trapholt, hvoraf en stor del er malerier af kunstnergruppen Violet Sol, med gengivelser af malerierne og præsentation af kunstnerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 2011

af

af

Jette Andreasen

d. 4. jan. 2011

Dette lille sprælske og uhøjtidelige katalog over den del af Erik Veistrups kunstsamling, der i 2010 er overdraget til kunstmuseet Trapholt, er for alle, der følger med i dansk nutidskunst.

Den pensionerede lærer Erik Veistrup har i mange år været en passioneret samler af maleri, skulptur og keramik. Han har nu doneret en del af samlingen til 3 kunstmuseer. 50 malerier er gået til Trapholt, som har kvitteret med en udstilling og dette katalog. Der er tale om en række farvestrålende ekspressive værker af især kunstergruppen Violet Sol, som tæller kunstnere som Uffe Christoffersen og Niels Reumert. Kataloget gengiver en del af billederne, og kunstnerne beskrives kort men fint karakteriserende. Derudover kommer Erik Veistrup selv til orde med en række fængende udsagn om hans passion.

Erik Veistrup er omtalt i flere kataloger, da samlingen af og til har været udstillet. Fx Man skal have øjnene med sig, 2006. Desuden er der i 2010 udgivet tilsvarende kataloger over de to andre donationer til henholdsvis Vendsyssel Kunstmuseum og Kunsten i Ålborg.

Det farvestrålende katalog over Erik Veistrups gave til Trapholt gengiver især værker af kunstnergruppen Violet Sol.