Bøger / skønlitteratur til børn / løft og kig

Farver


Beskrivelse


Pegebog med papsider og en hank, så man kan tage bogen med rundt. Inde i bogen støder man på blandt andet en brandbil, badeand og en fugl som hver især repræsenterer en bestemt farve.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2011

af

af

Else Lerche

d. 17. maj 2011

To solide pap-pegebøger med flapper til de yngste, fra 9 måneder til 2 år. De kan bruges til underholdning og sprogstimulering.

Bøgerne er bygget identisk op, og de består af syv opslag. Sidste opslag viser samlet de genstande, der er vist bag flapperne på de forrige sider. På de øvrige opslag er en kort tekst, trykt på skiftende farvet og mønstret tapet. Der spørges om, hvad der gemmer sig bag den genstand, der er afbilledet på modstående side. Det afsløres, når flappen løftes. I Babys lille bog-bondegården er det bondegårdsdyr, der gemmer sig bag flapperne, i Babys lille bog-farver er det genstande i den farve, siderne har. De afbillede genstande er gengivet i friskrabet form. Alt virker nyt, rent og ubrugt. Det meste af det, også dyrene, er legetøj. Farverne er rene og stærke. De er lette for børnene at aflæse og genkende, men helhedsindtrykket er sterilt og uden atmosfære. Siderne er af meget tykt pap og bøgerne virker solide. De laminerede sider gør det let at tørre fedtede fingre af. For- og bagside giver indtryk af bøgernes indhold.

Der er mange pegebøger om bondegårdsdyr og farver. I de fleste er de gengivede figurer ikke som her legetøj.

Små børn begejstres altid af flapper, ikke mindst når der spørges om, hvad der gemmer sig bag dem. Bøgerne kan bruges til indlæring af begreber. De friskrabede billeder er flade og helt uden liv. Personligt bryder jeg mig ikke om, at genstandene er så legetøjsagtige, som de er i disse bøger.


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2014

af

af

Henriette Olesen

d. 2. maj 2014

Her udkommer på samme tid 2 pegebøger i serien Min lille bog med hank om henholdsvis farver og traktorer. Pegebøgerne henvender sig til børn i alderen 1-3 år. De har et fint lille format og er desuden udformet med en lille hank, så børnene kan gå rundt med dem. Siderne er tykke papsider, men på grund af hæftningen i ryggen ved hanken, kan jeg være lidt bekymret for holdbarheden.

I bogen om farver har hver side sin egen farve. Der er opslag med brandbil, badeand, bamser som alle hver især repræsenterer en bestemt farve. Den meget sparsomme tekst fortæller lidt om farven og tingen. Det samme gør sig gældende om bogen med traktorer. Her har hvert opslag et billede af en traktor.

Disse pegebøger minder meget om bøgerne i serien En lille bog om. Her er også en om farver. Udover hanken er der ikke noget ekstraordinært over udgivelserne, men de fremstår flotte og farverige. Bøger om traktorer og farver er altid i høj kurs hos målgruppen.

Disse bøger er fine pegebøger, der ikke skiller sig nævneværdigt ud fra mængden. Med de flotte farver og tykke sider vil de med stor sandsynlighed låne fint ud.