Grundlaget for denne bog danner kunstpædagogen og tidligere rektor for Kunsthåndværkerskolen og Tekstilfagskolen i Züirich, Johannes Itten's store udgave af Kunst der Farbe, som udkom første gang i 1961. Denne »lille farvelære« er ligesom den store bygget op over Ittens tolvdelte far-vestjerne som ses side 31, men hér forsøger han at nå ud til en bredere kreds af brugere, såsom skoleelever og kunststuderende. Behovet for en sådan bog er også vokset i de senere år hvor farver har fået en stor betydning i kunst, fotografi og TV samt ganske enkelt i hele vores hverdag. Bogen er en æstetisk farvelære, som er opstået på baggrund af en malers erfaringer og betragtninger. For kunstneren er det farvevirkningerne og ikke farvevirkelighederne der tæller; de sidste udforskes af fysikere og kemikere. Bogen forsøger at analysere en række kunstværker af fortrinsvis ældre mestre, fordi det formodes, at mange læsere kender originalerne. Farvelovene, som påvises hos dem er tidløse; de har sammegyldighed nu som før. Og som Goethe rigtigt sagde: »Geni består af 99 pct. transpiration og 1 pct. inspiration.«.