Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Faruk og pige-banden


Beskrivelse


Faruk og Simon vil gøre noget ved pigebanden, og efter adskillige strabadser lykkes det.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. mar. 2009

af

af

Boy Olesen

d. 30. mar. 2009

Velegnet som selvlæsningsbog og eller gruppe/klassesætsbog for 1.-2. klasse altså for aldersgruppen 6-8 år.

Her er et godt eksempel på at aktuelle samfundsmæssige problemstillinger, i dette tilfælde pigebander, også kan tilrettelægges for begynderlæserne. En pigebande huserer, slår og sparker til alt og alle i såvel skole som i byen. Faruk er dansker med anden etnisk baggrund og er gode venner med Simon, som han er klassekammerat med i 2. klasse. Simons søster Katja mobbes af pigebanden, som vil brændemærke hende. Faruk og Simon går i aktion, beslutter sig for at gøre noget, og de skal gå meget igennem, inden det lykkes med hjælp fra Lars fra SSP og politiet at få forhindret det. Bogen har flere lag, der giver mulighed for gode snakke. Bogens illustrationer er udtryksfulde og passer godt til teksten. Sproget er enkelt og sat op i små overskuelige afsnit. Layoutet er flot og vil sikre at mange børn tager bogen i nærmere øjesyn.

Der er ikke tidligere udgivet bøger om dette emne til denne målgruppe. Bogen er endnu en titel i forlagets meget kendte serie.

Aktuelt, spændende emne, god historie, sigende illustrationer, flot layout. En bog der vil være run på.