Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fars piger


Beskrivelse


Krimi. Gymnasiepigen Alberte og journalisten Heidi Post opklarer en sag på en fertilitetsklinik, hvor der sker mystiske ting med forkerte babyer, dræbte læger og vrede mænd.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. feb. 2013

af

af

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 6. feb. 2013

Endnu en letlæst krimi i serien En Jansson og Post-krimi, som nu tæller 3 bind. Målgruppen er de 14-årige og opefter. Serien er desuden oplagt til voksne, som ikke er læsevante. Forsiden er mørk og dyster og siger ikke det store om bogens indhold.

Seriens hovedperson er gymnasiepigen Alberte, som i sin fritid arbejder på TV Syd. Her arbejder hun sammen med journalisten Heidi Post. Sammen får de gang på gang rodet sig ind i diverse krimi-sager. Denne gang er sagen henlagt til en fertilitetsklinik, hvor mystiske ting såsom babyer med forkerte fædre, dræbte læger og vrede mænd er ingredienser. Sideløbende med krimigenren skildres en ung piges følelsesliv med op- og nedture, veninder og forelskelse. Lix-tallet er 25 og flere lange ord er delt med bindestreg.

Serien henvender sig til piger og kan bedst karakteriseres som en femi-krimi. For samme målgruppe kan nævnes 4 veninder.

Bogen er oplagt for unge og voksne, som har behov for et lavere lix-tal. Sprog og handling er letflydende. Plottet er til tider letbenet og hurtigt glemt.