Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Farlige dyr


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juli 2008

af

af

Steen Agger

d. 10. juli 2008

Endnu en bog i den kendte serie Små fakta, der nu er på over 30 titler. Bøgerne henvender sig til børn, der netop har lært at læse.

Bogen, der er af engelsk oprindelse, fortæller om farlige dyr fra hele verden: Bjørne, tigre, hajer, krokodiller, slanger, malariamyg m.v., men også om arter, som kun er farlige for andre dyr fx falke, australsk tragtspinder (edderkop) og ugler. Bøgerne er illustreret med tegninger og flotte, dramatiske fotografier. Teksten består af korte sætninger, sat med store typer. Bagest er der en side med et slags resumé, en side med litteraturliste og internetadresser og allerbagest er stikordsregister.

Der findes i forvejen en del bøger om farlige dyr, men denne her adskiller sig ved at henvende sig til begynderlæsere.

En letlæst og farverig lille bog om et emne, som vil interessere mange børn. Den kan læses fra 7 eller 8 år. I skolerne kan den indgå i fagligt læsekursus. Mere om dette på forlagets hjemmeside.