Bøger / faglitteratur til børn

Fantastiske motorcykler


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. aug. 2003

af

af

Martin Bjerregaard Jensen (skole)

d. 15. aug. 2003

Endnu en bog om motorcykler, der nok ikke bringer nyt til torvs, men som vil blive lige så efterspurgt som de bøger om emnet, der er på hylderne i forvejen. Læsemæssigt er den lidt svær. Teksten kan læses fra 11-12 år, men bogen vil nok finde mest anvendelse som bladrebog for børn i alle aldre. Opbygningen minder om de andre bøger i serien, otte opslag, heraf nogle med en halv side skudt ind, så billedet for eksempel ændrer sig fra en fuldt udstyret gadecykel til et røntgenbillede af samme, når den halve side vendes. Det er billedsiden (farvelagte tegninger), der er bogens styrke. Teksten og de mange faktaoplysninger og billedtekster i bogen giver mange informationer, men ikke helt i et omfang eller en dybde, så bogen kan stå alene som en fagbog om motorcykler. Bogen starter med et historisk tilbageblik og behandler derefter forskellige former for løb og aktiviteter, en motorcykel kan bruges til, og der er afsnit om store motorcykler, fremtidens motorcykler og sikkerhed. Ordliste, faktaafsnit og en tidsoversigt afslutter bogen, og her er der virkelig informationer at hente for den, der vil vide mere om emnet. Alt i alt en fin bog, der vil blive efterspurgt, også i kraft af at være en farvestrålende bladrebog.



Informationer og udgaver