Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fanø-mysteriet


Beskrivelse


Krimi. Seks unge mennesker holder ferie på Fanø. Samtidigt udsættes en ældre kvinde på øen for hjemmerøveri. De unge får færten af røverne og hjælper til med opklaringen af forbrydelsen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2019

af

af

Mette Balle Christensen

d. 17. sep. 2019

Seks unge mennesker holder ferie på Fanø. Samtidig bliver en gammel dame udsat for hjemmerøveri, og de unge vikles ind i opklaringen. For 10-12-årige.

To 16-årige veninder tager til Fanø for at holde ferie hos en tredje veninde og hendes forældre. I løbet af ferien møder de tre unge mænd, der også holder ferie på Fanø. De tilbringer dagene sammen. De bader og leder efter rav. I samme periode udsættes en ældre kvinde for hjemmerøveri. To politibetjente går straks i gang med at finde tyvene. Tyvene forsøger til gengæld at finde en måde at komme uset med færgen til fastlandet, men inden de når så langt, har de unge mennesker fået færten af dem, og jagten på tyvene går ind.

Handlingen er ensformig og illustrationerne lidt gammeldags. Bogen er for læsere, der godt kan lide lidt spænding, uden at det bliver for farligt.

Til samme aldersgruppe, der gerne læser krimi findes fx Den sorte båd.