Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Familiens sorte får


Beskrivelse


Rakker-børnene Jules og Cam må drage alene til Prag i jagten på den tredje spids til Magiens stjerne. Men med Sorte Hånds Broderskab lige i hælene er der ingen tid at spilde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 2012

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 8. nov. 2012

3. del i serien Magiens stjerne af forfatteren Lise Bidstrup. Velegnet til frilæsning og læsetræning fra 4. klasse med en lix 26.

I 3. del af serien rejser Rakker-børnene Jules og Cam alene til Prag i jagten på den tredje spids til Magiens stjerne. Men med Sorte Hånds Broderskab lige i hælene, er der ingen tid at spilde, og de to søskende må sætte alt ind for at finde den tredje spids. Sprudlende sprog i et højt tempo med s/h illustrationer i tegneseriestriber med lidt tekst i talebobler. Illustrator Rasmus Jensens tegneseriebilleder understøtter fint teksten og er med til at udvide historien. 4. del kommer til at foregå i Venedig.

Der findes andre serier, hvor børn er heltene, der skal finde spor eller løse en gåde som fx Kane Arkiverne af Rick Riordan eller Lampens børn af Philip Kerr, men disse to serier er for de lidt ældre 12-15-årige børn og er meget mere omfangsrige. Men denne nye serie minder meget om dem med samme tempo, skrivestil og genre. En anden serie, der passer bedre til målgruppen aldersmæssigt og med antal sider er fx serien Drageridderne af Jo Salmson eller Emily Roddas Deltoras bælte.

Actionfyldt serie med spænding, eventyr og højt tempo, der hurtigt er læst og sikkert vil blive populær blandt de 10-13-årige.