Bøger / skønlitteratur / roman

Familien på Uglegården


Beskrivelse


Slægtsroman som udspilles i 1917 i et fynsk landskab, hvor en lang række personer på hver sin måde kæmper for at finde lykken.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Anna Elise Møldrup

d. 19. dec. 2018

1. udg. 1917. Hovedpersonerne er tre fætre, hvoraf de to vender hjem fra udlandet, den ene for at redde fædrendegården, den anden for at bringe et familiekøbmandshus på fode; den tredie er en typisk M.K.-figur: han er ganske vist lærer (og krøbling), men hans væsentligste opgave er at gå rundt og gøre godt hos alle mennesker. Slægtsgårds-fætteren er lige ved at blive tvunget til at ofre sin barndomskæreste for at gifte sig penge til, men selvfølgelig ender det godt med både ham og købmandsfætteren, der også får en gæv pige, som ganske vist også er betaget af den invalide fætters menneskelighed, men han dør på en ikke altfor uhyggelig måde. Bortset fra alt dette - som vel alle vil vente af en M.K.-roman, så giver den et udmærket tidsbillede anno 1917, som hæver romanen noget op over det forventede idealbillede.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Beth Høst

d. 18. dec. 2018

Vi har 1917, - og forestillingen udspiller sig på en lille holm i det sydfynske øhav med udsigt over mod det tabte sønderjyske fædreland. Plottet centreres omkring de velkendte elementer i detMorten Korck'ske univers: kampen om fædrenegården, brødrestrid, pligten mod slægten og naturligvis kærligheden mellem to ubesmittede hjerter (hvad mon iøvrigt et besmittet hjerte er?). Romanenhører til i trivi-genren; den særlige ende af den, der foruden de sædvanlige dele af sort/hvide figurer, tilnærmelsesvis forudsigelighed og ekstravolumen på de følelsesbetonede tangenter ogsåmarkedsfører en svunden tids moralbegreber (ex.: den danske bondekvindes enfoldige barnetro og hendes værnen om hjemmets sædelige renhed). Det havde der heller ikke været noget galt med, hvis detvar gjort så godt og ægte, at holdningerne og udsagnene stadig kunne fungere i det mindste i deres egne 'omgivelser'. Men der er intet af det universelle (tilbage?), som kendetegner en god bog. Engod underholdningsroman kanogså være en god bog, men på dét område har nærværende bog udelukkende dén målgruppe, der genkender og værdsætter de værdier, som forfatteren i sin tid ønskede at trækkefrem. Bogen kom sidst i 1973 og er nu led i en serie kaldet Morten Korch's Jubilæumsromaner.