Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Familien på dansk, spor 1


Beskrivelse


Gennem en række interviews præsenteres nogle af de familiemønstre, der forekommer i Danmark og forklarer, hvilke forhold og holdninger der ligger bag de forskellige valg.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. aug. 2002

af

af

Lars Larsen

d. 30. aug. 2002

I samme udstyr som Familien på dansk, spor 2 og med næsten samme indhold, giver Adil Erdem i 10 interviews et udmærket billede af forskellige danske familieformer. Der er singler og gifte, ugifte par og fraskilte, et lesbisk par, adoptivbørn og adpotionsforældre, unge og ældre. Alle interviewene er forkortede versioner af interviews som forfatteren har brugt i Familien på dansk, spor 2. Teksten er strammet op, så de fylder fra 4 til 8 sider og er lettere at læse. Bogen har et indbydende layout med korte sætninger og stor letlæseslig typografi. Sort/hvide fotos supplerer teksten. I et fyldigt forord gør forfatteren rede for sine intentioner med bogen. Foruden tekstbogen hører der en arbejdsbog samt en lydbog eller cd til materialet.


Bibliotekernes vurdering

d. 30. aug. 2002

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 30. aug. 2002

Familien på dansk, spor 2 kom i 2001 og nu kommer så en bearbejdet udgave beregnet til brug for den første indvandrerundervisning. Bogen er blevet meget lettere at gå til, men emneindholdet er også halveret, så der nu kun behandles 10 familier. De sort/hvide illustrationer er også de samme, der er kun ændret i placering og beskæring. Læseren møder nu singlen, landboerne, adoptivbarnet, pensionisten, kernefamilien, de lesbiske, familien med adopterede børn, kærester, men hver for sig, enkemanden og pensionistægteparret. Typografien er blevet større og sætningerne renset for svære ord og meninger. Alligevel løber sproget let og læseren får de nødvendige oplysninger. Bearbejdningen er altså lykkedes godt og bogen kan i folkeskolen bruges til undervisning af flygtninge og indvandrere, men kan også bruges parallelt med den sværere udgave til elever med læsevanskeligheder, hvis emnet anvendes i f.eks. projektarbejde.



Informationer og udgaver