Heldigvis er der ikke gjort forsøg på at fordanske titlen, som vel betyder "klage". Som resten af bogen er den halvvejs ironisk, det er en stor, underholdende, gribende, mangfoldig og "bittersweet" historie om en mærkelig familie, der hedder Lament. Hovedfiguren er det ældste barn, drengen Will, han kommer til verden i 1950erne, da forældrene bor i Rhodesia. Måske afslører andre anmeldere hans baggrund, jeg vil kun sige, at hans navn fortæller, hvordan han griber tilværelsen an. Will er et sjældent barn, der tilpasser sig, at forældrene flytter igen og igen. Over Mellemøsten til England og derfra til USA. Undervejs kommer tvillingedrenge til, og de bliver på sin vis Will’s ansvar. Der er et overflødighedshorn af skæve, barokke, tragiske og meget morsomme hændelser i denne bog. Man kommer ved læsningen uundgåeligt til at tænke på John Irving, men måske også lidt på Anne Tyler’s til tider hjerteknugende tone. Det er George Hagens debut, hans opvækst er ikke ulig Will’s, så de skarpe, skæve og meget levende miljøskildringer har basis i det selvoplevede. Han kan beskrive de "modsatrettede virkeligheder", så det er en fryd. Oversættelsen er faktisk også en fryd

.