Bøger / faglitteratur / biografier

Faldskærmschef fra Børglum Kloster


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om Christian Michael Rottbølls (1917-1942) korte, men begivenhedsrige liv med deltagelse i den finske vinterkrig 1939-40 samt i modstandsbevægelsen og som S.O.E.'s første faldskærmschef i Danmark.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jytte Kjær Schou

2007

Bogen henvender sig til alle, der er seriøst interesseret i besættelsestiden og dens kendte modstandsfolk.

Der er en lidt gammeldags tone over sproget, men da målgruppen næppe er de helt unge, betyder det mindre og rokker ikke ved den kendsgerning, at der er tale om en gedigen biografi. Forfatteren formidler et indtryk af et ungt, patriotisk menneske med stor personlig integritet, som meget tidligt føler sig forpligtet til at kæmpe mod uretfærdighed. Som Englands udsendte faldskærmschef bliver han en af de første danskere, der yder aktiv modstand mod besættelsesmagten. Hans betydning som foregangsmand i en tid, hvor modstandsbevægelsen endnu var i sin vorden, understreges. Forfatterens beskrivelse er ikke unuanceret. Selv om han først og fremmest har øje for Rottbølls mange fine personlige egenskaber, er han ikke blind for hans manglende erfaring som organisator. Ud over det biografiske stof rummer bogen også mange oplysninger om uddannelsen af danske modstandsfolk i England.

Bogen udkom første gang i 1996. I den nye udgave er stoffet blevet yderligere underbygget og udvidet, efter at der er blevet åbnet for adgangen til flere engelske arkiver, og den bør derfor erstatte den gamle udgave.

En væsentlig og ret detaljeret biografi over en dansk modstandsmand, der trods sit korte liv fik betydning for den tidlige indsats med afsmittende virkning på den senere modstandskamp. Hører naturligt hjemme i alle biblioteker med en større materialesamling om besættelsen.