Bøger / faglitteratur

Fæstningens Materialgård
The Fortifications Depot (flere sprog)


Beskrivelse


Fæstningens Materialgårds bygningshistorie samt gennemgang af restaureringen og energirenoveringen af det fredede bygningsanlæg i København.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juli 2012

af

af

Jette Andreasen

d. 3. juli 2012

I 2007 købte Realdania Byg Fæstningens Materialgård af Forsvaret. Et fredet anlæg med 4 bygninger på hjørnet af Frederiksholms Kanal. Historien om en vellykket energirenovering har flere vinkler, og kan derfor være af professionel interesse arkitektonisk og miljømæssigt, men kan også glæde alle med et passioneret forhold til Københavns bygningshistorie.

Fæstningens Materialgård er en del af kulturarven. Bogens første del ser på bygningshistorien for Materialforvalterboligen fra 1740, Magasinbygningen fra 1768, Bindingsværksbygningen fra 1748 og de sammenbyggede Halvtagshuse fra 1819. Hvad er originalt, hvad er tilføjet i årenes løb, og hvor findes bevaringsværdierne. I anden del følger renoveringsovervejelser, beslutninger og CO2 sparemål. De smukke fotos af de gule bygninger, som de ser ud nu, vidner om en pietetsfuld renovering, der også tager højde for, at bygningerne nu skal rumme moderne arbejdspladser med godt indeklima.

Bogens force er beretningen om energirenoveringen. Selve bygningerne er tidligere omtalt i fx København før og nu - og aldrig bind 2, 1987, og i Forsvaret i byggeriet - byggeriet i forsvaret, 2002.

En smuk lille bog med interessante overvejelser omkring energirenovering af fredede bygninger.


By og land

2012, nr. 96

af

af

Helge Torm

2012, nr. 96