Bøger / faglitteratur

Færøernes hvide hare : en jagtbog


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. okt. 2000

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 2. okt. 2000

Der udkommer ikke mere særlig mange jagt- og naturerindringer, så denne er et velkomment supplement for læsere af disse bøger. Lasse Sørensen har mange gange tidligere i tekst og tegninger skildret natur og jagt i store set hele Norden med særlig vægt på Færøerne, hvor han har boet i 40 år. Der er altså et erfarent naturmenneske og formidler bag bogen, og det fremgår helt klart af især teksten og de mange oplevelser bag den. Tegningerne er som sædvanligt gode, men det er teksten, der gør bogen til noget særligt. Lasse S. skriver om såvel jagtens indre væsen generelt som om jagten på sneharer på Færøerne. Det sker med mange klare synspunkter på jagt og jagtetik, og dem står han ved i bogen i sine skarpe skud efter folk, der ikke kender til moral og god opførsel på jagter. Jagt på sneharer er ikke noget, ret mange danske jægere oplever, men de vil alligevel nyde de mange og gode historier om de mange markante personligheder og originaler, Lasse S. har mødt på sine mange jagter. De udgør hovedparten af bogen. Det har helt sikkert været hyggelige oplevelser i en storslået natur, og det formidles godt i bogen.