Bøger / faglitteratur / pjecer

Fælles Mål : en forældreguide


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2016

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 16. dec. 2016

En forældreguide, der forklarer og giver et bud på, hvordan Fælles Mål kan udmøntes i skolen i form af "synlig læring", "målstyret undervisning" eller "målorienteret undervisning". Her er ideer til, hvordan den enkelte forældre kan støtte barnet og skolen i processen med læringsmål.

En indføring i hvordan den nye skolereform fra 2014, via Fælles Mål, sætter rammerne for skolens undervisning. Der beskrives, hvorledes de forskellige fag skal opstille faglige mål, som er synlige for både børn og forældre. Desuden lægges der vægt på elevens alsidige udvikling og de dannelsesmål, der kan opsættes i forbindelse hermed. Et afsnit forholder sig til, hvordan differentiering kan tænkes sammen med Fælles Mål. Et andet afsnit beskriver, hvilke udfordringer inklusion kan give. Der gives eksempler på, hvordan mål kan se ud.

En fin lille guide, som kan hjælpe forældre til en forståelse af, hvorfor og hvordan arbejdet med synlige mål kommer til at forme skolen. Guiden er et godt supplement, når en skole gerne vil formidle tankerne og metoderne bagved en undervisning styret af mål. Desuden kan guiden selvfølelig læses og bruges af forældre, som af egen nysgerrighed gerne vil sætte sig ind i emnet.

Det vil være oplagt at læse på http://www.emu.dk/omraade/gsk-for%C3%A6ldre. Der er endnu ikke udgivet andre forældrehenvendte bøger om emnet, men har man en særlig interesse, kunne fx Styr på mål - læringsmål, tegn og progression være et forslag.


Læsepædagogen

Årg. 65, nr. 3 (2017)

af

af

Helle Vaabengaard

Årg. 65, nr. 3 (2017)