Bøger / faglitteratur

Få succes med risikostyring


Beskrivelse


Anvisninger på hvordan virksomheder kan reducere skader som tyveri/hærværk, vandskader og IT-skader. Med vægt på arbejdsmiljø og reduktion af sygefravær.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2004

af

af

Lone Thaarup

d. 30. jan. 2004

Bogens forfatter, f. 1960, har en sygeplejefaglig baggrund og er desuden uddannet som projektleder og risikostyringskoordinator. Ud fra disse praktiske erfaringer beskriver Lene Thomasen, hvad hun forstår ved emnet risikostyring og hvordan hun mener, at der bør arbejdes med det i såvel private som offentlige virksomheder. Forf. har en meget praktisk tilgang til sagen, og da hun mener, at der mangler konkret og letforståelig vejledning til emnet, har hun sat sig for at øse af egne erfaringer samt at bruge sin sunde fornuft. Risikostyring defineres som: " En målrettet indsats for at forebygge skader på virksomhedens personale, ting, bygninger, prestige eller fremtidig indtjening" - og ud fra denne meget brede definition struktureres emnet i 3 dele: Opstart af risikostyring - Risikostyring i praksis - Kommunikation/formidling samt opgaver, cases og bilag. Der er mange gode råd i bogen, men desværre synes jeg ikke, at den er velskrevet og der er sjusket med korrekturen. Hvad menes der f.eks. med "et fast lønsombidrag" eller "bruge sin magtautoritet"? Bogen kommer vidt omkring og vil gerne give gode råd om små og store problemer på arbejdspladsen, uanset om det handler om at forebygge tyveri, sygefravær eller personlige kriser.