Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Eventyrskoven


Beskrivelse


De tre hjerteveninder Ella, Sofie og Jasmin er endnu en gang på besøg i det fortryllede land, Det Hemmelige Rige. Her skal de prøve at fremskaffe en bogknop fra et bogtræ i Eventyrskoven. Den skal bruges i en modgift, der skal redde kong Munter fra at blive til en stinktudse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2014

af

af

Vera Hollerup

d. 12. nov. 2014

En sød og sjov historie for 8-10-årige piger, om de tre hjerte-veninder, Ella, Sofie og Jasmin, der tager til Det Hemmelige Rige for at hjælpe Kong Munter mod den onde dronning Malice.

Denne børnebog er nummer 11 i serien, "Det Hemmelige Rige". De tre veninder, Ella, Sofie og Jasmin er på besøg i det fortryllede land, Det Hemmelige Rige for at hjælpe den syge kong Munter. De skal hente en magisk bogknop fra et bogtræ i Eventyrskoven. I Det Hemmelige Rige vokser der nemlig bøger på træerne. Den magiske bogknop er en del af den medicin, der skal redde kong Munter fra at blive forvandlet til en stinktudse. Men så blander den onde dronning Malice og hendes væmmelige storgnomer sig. Forfatteren Rosie Banks er selv vokset op i en lille by i USA. Her drømte hun tit om magiske væsener og fjerne, mystiske steder. Som barn havde hun også to rigtigt gode hjerteveninder, som har inspireret hende til at skrive om de tre veninder, Ella, Sofie og Jasmin.

Det er en sjov og spændende bog. Ideen med at bøgerne vokser på træerne er rigtig sjov. De sort/hvide tegninger er meget fine, og passer godt til teksten.

To andre serier, der minder om "Det Hemmelige Rige", er "Regnbuefeerne" af Daisy Meadows og "Sølvfinne" af Karen Christine Angermeyer.