Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Eventyrlige strømpedukker


Beskrivelse


Anvisning på at sy og forme dukker fra figurerne til H.C. Andersens eventyr med materialerne nylonstrømper, uld, stof og pladevat.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 2004

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 3. sep. 2004

Det er nok ikke nogen hemmelighed for nogen, at det næste år er H.C. Andersen år! Det giver sig udslag i mange forskellige aktiviteter og værker. Også i denne appetitlige hobbybog med strømpedukker, hvor temaet er H.C. Andersens eventyrlige univers. Der tages bl.a. fat på eventyrene: Konen med æggene, Tommelise, Klodshans, Nattergalen m.m. Efter en kort introduktion, præsenteres materialerne. Derefter følger en trinvis gennemgang af fremstillingen af en grundmodel, hvor der gives anvisninger på materialeforbrug og gode råd til processens enkelte led. De forskellige dukker gennemgås grundigt, og der er skabeloner til tøj og kroppe samt farvefotos af de færdige dukker. Forfatteren er kendt fra andre bøger med kreative dukker af strømper fx Strømpenisser, 1997. I forvejen findes der Lisbet Hauges særprægede Strømpedukker, 1997 og Leila Sørensens Sjove strømpedukker, 1998, der er en begynderbog og mere henvendt til børn. Denne bog er især beregnet for voksenbibliotekets fingernemme lånere, men børn fra 8-9 år kan også have fornøjelse af at give sig i kast med de eventyrlige dukker, hvis de får noget voksenhjælp. Det er utroligt, hvad man kan gøre med en strømpe.



Informationer og udgaver