Bøger / faglitteratur til børn

Eventyr


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om eventyrgenrens magiske og fantastiske verden og dens regler om bl.a. begyndelse og afslutning, modsætninger mellem det gode og det onde, det magiske tretal og kompositionen hjem/ud/hjem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. feb. 2012

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 24. feb. 2012

En letlæst fagbog i serien Jeg læser til fritidslæsning fra 8 år og til faglige læsekurser på 2.-3. klassetrin. Lix 15.

Omslaget viser illustration fra en ældre version af Rødhætte. Bogen overholder fagbogens regler om indholdsfortegnelse, stikord og links til andre materialer. Eventyrgenren bliver præsenteret. Læseren får viden om genrens regler om begyndelse og afslutning, modsætninger mellem det gode og det onde, eksempler på det magiske tretal, komposition hjem/ ud/ hjem og om genrens magiske og fantastiske verden, hvor alt kan ske. Der er informationer om eventyrenes navne, overtro i gamle dage, om nedskrivningen, og hvordan den mundtlige fortælling måske var en trøst for de fattige. På et opslag bliver H.C. Andersen præsenteret. Bagerst er 8 kontrolspørgsmål til teksten.

Serien består nu af 6 bøger, hvoraf Marie Duedahl, der skriver specielt om pigeliv, har skrevet titlerne Sko og Kjoler. Om eventyr er Trylleeventyrbogen, 2003, og Eventyrlige fortællinger, 2004, der begge er til elever fra 4. klasse. H.C. Andersen, 2004, i serien De små fagbøger er for samme målgruppe som denne.

Bogen giver begynderlæsere et overordnet indblik i eventyrgenrens regler samt genrens historie fra den mundtlige fortælling til den skriftlige udgave - en viden, der gør børnene til mere kompetente læsere. Man bliver i stand til at forstå genren bedre. Opgaver til bogen, der oplyses om, er endnu ikke tilgængelige på forlagets hjemmeside.