Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Eva & Adam - anti-drengepagten eller?


Beskrivelse


Er Eva og Adam kærester? Ingen af dem er helt sikre og nu har Eva også indgået en anti-drengepagt med sin veninde Annika, så er det måske helt umuligt?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 2018

af

af

Helle Laursen

d. 3. dec. 2018

Forviklinger, håb og svedige hænder. Hvornår er man venner og hvornår er man sammen, altså kærester? For Eva og Adam er det svært at finde ud af. Tredje bind i serien om "Eva & Adam". For 10-13 år.

Eva og Adam er venner og de har kysset. Men er de kærester? Eva synes jo grundlæggende, at drenge er mega irriterende, og har indgået en anti-drenge-pagt med sin bedste veninde Annika. Men hvad så med Adam? Adam på sin side er jo også venner med Molly, eller er det mere end det? Adam syntes også at Eva har opført sig mærkeligt på det sidste? Har det noget med anti-drenge-pagten at gøre? Bogen er indbundet med en udstanset hjerte i forsiden. Illustreret med sort/hvid tegninger.

Det er ikke nemt, det der med kærester eller ikke kærester. Som de to tidligere bøger i serien er denne også fuld af sjove og pinlige øjeblikke. Du kan måske genkende Eva og Adams første forelskelsesforvirring, deres boblende glæde, når en SMS tikker ind og nervøsiten ved den første date? Du er med hele vejen i skolen, hjemme hos familien og sammen med vennerne. Tegningerne, der er gennem hele bogen, gør den ekstra sjov.

Der er mange sjove bøger om den første forelskelse, en af dem er Anton og andre uheldHjertestormStormhjerte. Dyk også ned i den grafisk novelle HjertestormDer er mange sjove bøger om den første forelskelse, en af dem er Anton og andre uheld. Dyk også ned i den grafisk novelle Hjertestorm.