Med Etruskermordene er Høeg tilbage i Italien efter historien om kronjuvelerne på Rosenborg, og som de tidligere Italien-krimier lyser denne af forelskelse i landet, maden, klimaet. . .Dennegang er vi i det gamle etruskerland - tilsyneladende har Høeg ikke meget tilovers for befolkningen der, at dømme efter persongalleriet, men han har skrevet en pragtfuld kriminalroman, hvistema er udgravningerne, hokuspokus med etruskerantikviteter, tyverier og, som her, mord, endda adskillige, med en melodramatisk »liebestod« før den løftet-øjenbryn-bedske slutsekvens. Det erherligt at læse en velorienteret, interesseret forfatters behandling af et specielt fagområde og tillige kunne konstatere, at plottet, skønt kringlet, er overordentligt velsammenføjet, uden de hosHøeg før trufne vilde forklædningsorgier. Behøver man at fortælle, at det er den uforlignelige Bergamasco, der opklarer det hele, næsten? Eller at en dejlig dansk pige er smuglet ind i historiensom udgravningsassistent!.