Bøger / skønlitteratur / noveller

Et vigtigt brev : antologi med tekster skrevet af medlemmer af Dansk Forfatterforenings seniorgruppe


Beskrivelse


21 modne forfattere bidrager i denne antologi med hver deres tekst i varierende indhold og form. Et særligt betydningsfuldt brev er omdrejningspunktet, uanset om det er en personlig eller fiktiv historie - fortid eller nutid. For læsere med interesse for historie og nostalgi. Egnet til højtlæsning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2023

af

af

Hanne Rønberg

d. 8. sep. 2023

21 modne forfattere bidrager i denne antologi med hver deres tekst i varierende indhold og form. Et særligt betydningsfuldt brev er omdrejningspunktet, uanset om det er en personlig eller fiktiv historie - fortid eller nutid. For læsere med interesse for historie og nostalgi. Egnet til højtlæsning.

Novelleantologi af 21 forfattere udgivet af "Seniorgruppen" i Dansk Forfatterforening, hvor der bagerst er en biografi med forfatternes seneste udgivelser. Novellerne/brevene/digtene er vidt forskellige; nogle med egne erindringer som udgangspunkt, mens andre omhandler kendte forfattere, nutidige dilemmaer, krig og religion, mistet og fundet kærlighed eller afdøde livsvidner.

Brevet som omdrejningspunkt og vendepunkt i menneskets livsbane er yderst relatérbart, uanset om det er skrevet med blæk eller på pc. Den personlige meddelelse, der afføder livsomvæltende konsekvenser for både afsender og modtager, skrives fint og rørende frem hos mange af forfatterne. Fx verdens første luftpost i "Brev over Bæltet" og et brev til 9.A, hvor der berettes om at ældes med taknemmelighed og gavmildhed. Faglige essays om Dostojevskis jagt på at blive menneske og om brevromanen "Farlige Forbindelser" fra 1782 er også interessante bidrag, ligesom "Tænker tanke, lader ske", der overraskende kobler bier og Putin i brevcauserier om krig, krise og klima.

Om brevskrivning midt i livet findes fx Breve til livetKærlig hilsen, Tove og om betydningsfulde breve i et kunsterliv: Kærlig hilsen, ToveOm brevskrivning midt i livet findes fx Breve til livet og om betydningsfulde breve i et kunsterliv: .



Informationer og udgaver