Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Et sted i Berlin


Beskrivelse


Greta flytter til Berlin med sin mor efter forældrenes skilsmisse. Hun savner desperat sit gamle liv, indtil hun møder en ny veninde på en chatside. Men pludselig er veninden forsvundet og da aviserne begynder at skrive om en kidnapning bliver Greta for alvor bange.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2012

af

af

Christine Christensen

d. 16. okt. 2012

Til unge krimilæsere fra 13 år, fortrinsvis piger.

Dette er den tyske forfatters tredje ungdomsroman. Forlaget har tidligere udgivet debutromanen Min lille Malvina. 15-årige Greta flytter til Berlin med sin mor efter forældrenes skilsmisse. Greta kender ingen i byen, hun er rigtig ked af det og savner sit gamle liv. Alt det ændres imidlertid, da hun begynder at chatte med den spændende pige Pampolina. De to fortæller hinanden alt og Gretas liv ser pludseligt meget lysere ud indtil den dag, hvor Pampolina ikke længere er til at få kontakt med. Greta bliver urolig og bekymringen stiger eksplosivt, da aviserne pludselig skriver om en kidnappet pige, der minder om hendes nye veninde. Men sandheden er værre end Greta har forestillet sig, og pludselig er hun også selv i fare. Bogen er velskrevet, og forfatteren fanger fint de unges sprog, selvom ikke alle dialoger står lige skarpt. Personskildringen er troværdig og mange piger vil kunne identificere sig med chatternes identitetsleg. Selvom bogen er lidt lang tid om at komme i gang er det en fin læseoplevelse for store piger. Flot forside og god bagsidetekst.

Minder lidt om krimierne af Magnus Nordin, som dog har noget mere drama og aktion. Temaet minder også om Er I der? af Anne-Marie Donslund, eller Genstart-serien, begge handler om en gruppe venners eftersøgning af en forsvunden ven.

En fin ungdomsbog om et aktuelt og populært emne, unges chat-identiteter og adfærd på nettet, tilsat et krimielement, der nok skal tiltrække målgruppen.


Børn & bøger

Årg. 66, nr. 2 (2013)

af

af

Heidi Nissen

Årg. 66, nr. 2 (2013)