Bøger / skønlitteratur / roman

Et råb om hjælp


Beskrivelse


Efter igennem mange år at have anset sin ven for død, modtager politikeren Otto et brev fra ham. Han er ikke død, men fanget i fjeldene alene. Det der holder ham fanget er både umuligheden i at komme tilbage til samfundet, men også umuligheden og fremmedgørelsen indeni ham selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 2014

af

af

Tina Schmidt

d. 2. sep. 2014

Som udgangspunkt henvender romanen sig bredt til alle romanlæsere, dog har den en særlig tone og egenart, der gør at den især henvender sig til dem, som er særligt interesserede i grønlandske forhold.

Otto Steenholdt er grønlandsk politiker og forfatter. I sit virke som politiker har han især beskæftiget sig med fangeres forhold og sociale problemer. Dette bærer nærværende roman også præg af. Den handler om Otto, der i sit hverv som politiker en dag får et nødråbsbrev fra en gammel ven, en ven, der for flere år siden har valgt ensomheden i naturen som "fjeldgænger", men nu vil tilbage til samfundet. Forskellige omstændigheder, hvoraf den vægtigste først afsløres på den sidste side gør, at vennen "James" ikke kan vende tilbage til det samfund, han kom fra. Han er fra samfundets side allerede erklæret død efter længere tids savn. Bogen handler om turen ud i fjorden for at hente ham hjem, men i endnu højere grad om et menneske hvis identitet, livsførelse og væren ikke kan indeholdes i et moderne grønlandsk samfund.

Fortællerstemmen og stilen minder ikke om andre forfatterskaber. Romanens bagsidetekst ekspliciterer også dette med formuleringen "...meget spændende - og meget grønlandsk - roman". Tematikken om identitet og tilpasning i moderne samfund er dog universelt forståeligt.

Lille, meget særegen roman. Mest for mennesker med interesse for grønlandske forhold.



Informationer og udgaver