Frysende våde vejbaner
Jan Sonnergaard
Jeg-fortælleren, en intellektuel nihilist, beslutter at begå selvmord, fordi han føler, at intet længere har nogen betydning. Med pistolen i hånden falder han i søvn, og i en drøm oplever han sin egen begravelse og opstigen til himmeriget. Fortællingen bliver en utopisk drøm om tiden før syndefaldet.
