Et bryst fattigere - en indsigt rigere henvender sig til kvinder, der har haft brystkræft tæt på livet.
Lene Brandt fik i 2006 stillet diagnosen brystkræft. Et bryst fattigere - en indsigt rigere er hendes måde at skrive sig ud af oplevelsen. Læseren følger Lene Brandt som patient i behandlingsforløbet, som indebar kemo- og strålebehandling samt behandling med herceptin. Udover teksten har Lene Brandt også lavet malerier til at bearbejde sygdomsforløbet og disse malerier indleder bogens afsnit. Med denne beretning viser Lene Brandt, hvor svært og skelsættende denne oplevelse er, men også at det bliver hverdag igen og at man kan komme godt igennem oplevelsen.
Af andre personlige beretninger om brystkræft kan nævnes Lone Blumes En kræft-præstation fra 2007.
En personlig beretning om et sygdomsforløb, som givet vil kunne yde inspiration og støtte til andre brystkræftpatienter.
Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark. Du kan bestille materialer og så hente og låne på dit eget bibliotek.
Du kan bruge Bibliotek.dk til at søge frem, hvad der er udgivet af bøger, musik, tidsskrifter, artikler, e-bøger, lydbøger osv. Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database og service over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, som du kan bestille og få leveret til dit lokale bibliotek.