Bøger / faglitteratur / foredrag

Esoteriske grundelementer : notater fra et esoterisk kursus bestående af 31 foredrag holdt i Berlin fra den 26. september til den 5. november 1905


Beskrivelse


Foredragsrække fra 1905 på 31 foredrag, der er sammenskrevet på baggrund af tilhørernes notater. Om alt fra Jordens udvikling, over kundalini, mænds og kvinders æterlegemer til Rosenkreuzerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2010

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 6. okt. 2010

Bogen er for Rudolf Steiners trofaste tilhængere i teori og praksis, som gerne vil i dybden og have historiske detaljer omkring udviklingen af hans verdensanskuelse. Men vil kunne læses af enhver med interesse og motivation, dvs. åbenhed overfor Rudolf Steiners begrebsverden.

Rudolf Steiner udviklede sin teosofi navnlig i begyndelsen af det 20. århundrede frem til sin død i 1925. Hans udlægning af åndsvidenskaben må siges at have haft stor succes, selvom den aldrig er slået igennem i officielle kredse herhjemme. Biodynamisk dyrkning og steinerpædagogik er eksempler. Bogen her rummer en foredragsrække fra 1905 om - ja snart sagt alt fra Jordens udvikling, over kundalini, mænds og kvinders æterlegemer til Rosenkreuzerne. Alt under samme paraply: esoteriske grundelementer. Foredragene er ikke stenografisk nedskrevne, men sammenskrevet på baggrund af tilhøreres notater. Der er kommet en sammenhængende og forståelig tekst ud af det, som tilmed rummer en del fascinationskraft på trods af ovenstående vilkår og snart 100 år på bagen.

Bogen står fint i den lange række af Rudolf Steiner-udgivelser, der er kommet på dansk gennem årene og vil kunne læses i sammenhæng med den omtrent samtidigt skrevne Uddrag af Akasha-kronikken, 2008.

Imponerende foredragsrække af Rudolf Steiner holdt over få måneder i 1905. En bog der bør være tilgængelig for Steiners publikum via de større biblioteker i Danmark.



Informationer og udgaver