Film / fiktion / drama

Escape from Pretoria


Beskrivelse


De to hvide, sydafrikanske aktivister Tim og Stephen fængsles i 1978 for at sprede pamfletter imod apartheid. I fængslet planlægger de over et helt år deres vovede flugtforsøg, der blandt andet inkluderer et sæt hjemmelavede fængselsnøgler skåret ud af træ.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. aug. 2020

af

af

Christian Hundebøl Høj

d. 11. aug. 2020

To hvide aktivister og en medfange forsøger at flygte fra fængslet, efter at være blevet dømt for at sprede anti-apartheid propaganda i Cape Town, Sydafrika. Et fint drama for de fleste, der fortæller den virkelige historie om en fangeflugt i 1978.

De to hvide, sydafrikanske aktivister Tim Jenkins og Stephen Lee fængsles i 1978 for at kæmpe imod apartheid ved at detonere små, ufarlige bomber der spreder pamfletter om frihedskampen. I fængslet bestemmer de sig for at flygte, så de kan fortsætte kampen for ANC udenfor fængslet, og planen går ud på at flygte ved hjælp af et sæt hjemmelavede fængselsnøgler, som Tim skærer ud af træ. Filmen er baseret på Tim Jenkins' bog af samme navn.

Som med de fleste effektive, biografiske film, skal man passe på med at regne filmens fortælling for en faktuel gengivelse. Men man kan også roligt bare se filmen for hvad den er: et fint komponeret, til tider ret nervepirrende drama om et vanvittigt flugtforsøg, og en film, som samtidig i glimt viser den hvide elites racisme i Sydafrika, samt hvordan denne både undertrykte de sorte, men også andre hvide som Tim og Stephen, der af fangevogterne nedsættende kategoriseres som "white Mandelas".

"Escape from Pretoria" er en ret traditionel, spændingsfyldt flugtfilm i tråd med film som PapillonEn verden udenfor (Ved Michael Noer) eller En verden udenfor"Escape from Pretoria" er en ret traditionel, spændingsfyldt flugtfilm i tråd med film som Papillon (Ved Michael Noer) eller .