Bogen er Kondrups doktordisputats. Han har tidl. skrevet om emneområdet dels i Levned og tolkninger, 1982, og dels i Livsværker. Studier i dansk litterær biografi, 1986; afhandlingen knytter sig tæt til førstnævnte. - Kondrups udgangspunkt har været, at selvbiografien ofte af forskningen har været erklæret død, døende eller umulig. Men der skrives selvbiografier den dag i dag. Hvad karakteriserer dem, hvordan forholder de sig til genren? Kondrup gør rede for genren og sin metode og slutter med forskningshistorie, og dette er lærd og akademisk - men læseligt for interesserede. Afhandlingensanalyser af en række erindringsværker / værkserier er imidlertid ikke svært tilgængelige og tilbyder værdifulde supplementer til den eksisterende litteratur om Ole Wivel, Elsa Gress, Thorkild Bjørnvig, Thorkild Hansen, Henrik Stangerup og Jacob Paludan. Her er - generelt sagt - gode indfaldsvinkler, kritiske bemærkninger og analyser også af de analyserede teksters 'huller'. Altsåetbredtanvendeligt indhold i en afhandling, der formentlig vil vække diskussion - og som er det danske hovedværk på sit område.