Bøger / faglitteratur / bibliografier

Erik Magnussen


Beskrivelse


Om den internationalt anerkendte designer og keramiker Erik Magnussen (f. 1940) og hans lamper, møbler, elektroniske udstyr og cylinderformede termokander, som viderefører den skandinaviske designtradition.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 2008

af

af

Helle Winther Olsen

d. 4. dec. 2008

På linje med de 14 andre bind i serien Danske designere henvender dette indbydende og afsluttende bind sig til dem, der godt kan lide at få historien om noget af det design, de omgiver sig med. Og samlet set har vi her et værk, der udfolder moderne dansk designs mange facetter og viser os ikonerne.

Man kan ikke sige Erik Magnussen uden at sige Stelton kande. Den cylinderformede termokande der først blev udført i stål, siden i plastic er et ikon indenfor dansk brugskunst og står i tusinder af hjem og kontorer. Men Erik Magnussen (født 1940) kan så meget andet også: lamper, møbler, elektronikudstyr, maritimt design og funktionelle brugsgenstande har været igennem hans overvejende diskrete formgivning. Oprindeligt uddannet keramiker fra Kunsthåndværkerskolen blev han først ansat hos Bing & Grøndahl hvor han bl.a. lavede et stel til industriel fremstilling; sidenhen er netop denne evne til at forene kunstnerisk formgivning med industriel produktion et af hans særkender. Der er altid tale om fokus på både form og funktion i Magnussens design. Bogen giver et godt overblik over hans værker, serier og de materialer, han arbejder i og med.

Af nyere litteratur om Magnussen er Henrik Steen Møllers bog fra 2007: Shortcuts, der også rummer parallel engelsk tekst og er mere personlig i sin stil.

Endnu et fint bidrag til moderne dansk designhistorie, som i dette tilfælde giver et let tilgængeligt og velskrevet helhedsindtryk af formgiveren Magnussen.