Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Er Jakob en tyv?


Beskrivelse


Drengen Jakob er rigtig glad, for han alene skal med til Peters 80 års fødselsdag. Der bliver bare slet ingen fest. Og nogen af pengene til gaven har Jakob hugget!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. aug. 2002

af

af

Helle Andersen (skole)

d. 30. aug. 2002

Esther Skriver har her fremtryllet en lille og vedkommende letlæsningsbog på kun lix 5,7. En sød og varm hverdagshistorie om venskab mellem drengen Jakob og den gamle nabo Peter. Der er også indbygget drama; Jakob glæder sig og forbereder sig som den specielt indbudte gæst til Peters 80 års fødselsdag, men ender med på selve dagen at finde Peter næsten bevidstløs på gulvet. Både mor, far og storesøster Anna hjælper omsorgsfuldt den chokerede Jakob, og om aftenen da Peter kommer til sig selv igen på hospitalet, ønsker han kun at se sin redningsmand næste dag. Jakobs ̀moralske skrupler mht., om han er en tyv eller ej, er valgt til bogens titel og forstærkes på bagsiden med det afslørende billede og med den lille godnatdialog mellem ham og hans mor tæt ved bogens slutning. Jakob har hugget 20 kr. i morens pung for at have penge nok til den rigtige gave til Peter. Er han så en tyv? En fin bog til 1.-2.kl. som læsetræning eller frilæsning. Bogens emner og især den fredsommelige diskussion mellem mor og Jakob om tyveri vil bestemt optage målgruppen, og hvis bogen læses højt for en voksen give anledning til snak. Susanna Hartmanns herlige illustrationer understøtter fint den korte enspaltede tekst og farver med pasteller den familiære stemning.