Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Er du til noget?


Beskrivelse


Dino skal have lagt Jackie ned, Ben er kommet i kløerne på dramalæreren Miss Young og Jonathan ved at Deborah er klar! Hvad tænker drengene mon på - ca. 24 timer i døgnet?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. sep. 2005

af

af

Lene Kristiansen

d. 28. sep. 2005

"Adults won't like it but there isn't a teenager in the country who won't love it to bits". Citatet er fra MB og jeg er ikke helt uenig. I hvert fald føles 345 sider som meget i selskab med tre 17-årige mænd hvis tanker, drømme og indbyrdes snak kun handler om EN ting! Den ualmindelig selvoptagede Dino, som udser sig uopnåelige Jackie, Ben, som de andre ikke ved er blevet nappet af dramalæreren Miss Young (erfaren og krævende!), og endelig Jonathan, som vælter sig over Deborah, men hun er jo lidt tyk, og hvad siger drengene? Alle piger i Burgess' univers er sådan set villige og lader ikke drengene meget efter, men alligevel har Dino problemer med Jackie, som ikke alligevel vil det hele, Miss Young bliver besidderisk, og Jonathans ellers godt trænede "makker" svigter da slaget skal stå. Burgess skriver med stor energi med mange indfald undervejs, og det er tydeligt, at hans personer står lysende klart for ham selv. Det kniber mere for læseren at få sat andet end overfladiske karakterer på, og persontegningen ligger primært i egne eller fælles kommentarer. At personerne af og til træder ud af bogen og fortæller i jegform virker kunstigt og gør ingen positiv forskel. Tingene kaldes for deres rette navn (eller noget der ligner), men ellers er bogen sprogligt ujævn. En opstramning, noget struktur og lidt humor kunne måske have hjulpet denne drengefantasi bedre på vej. Fra 13-14 år.



Informationer og udgaver