Bøger / faglitteratur / essays

Enten - og eller : en lille bog om ligevægt
Mens vi venter : en mærkelig sommer : et essay


Beskrivelse


Essays om aktuelle spørgsmål fra perioden 2017-2018 om politik og kultur eller situationer, der giver anledning til refleksioner, associationer eller meninger. Derudover et langessay om den usædvanligt lange og varme sommer i 2018.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2019

af

af

Kent Skov

d. 29. maj 2019

Den fine essayist leverer endnu en samling tankevækkende tekster om stor og småt i nutiden. For interesserede i en reflekterende tilgang til aktuelle begivenheder i vores samfund og hverdagsliv.

Ulrich Horst Petersen skriver klassiske essays og står bag mange udgivelser. Også dobbeltbogen her byder på en ny håndfuld essays fra den tidligere jurists skriveværksted fra det helt korte format til den lidt længere udredning af et problemfelt eller eksistentielt spørgsmål, der optager ham. Ofte er det helt aktuelle spørgsmål om politik og kultur eller situationer, der giver anledning til refleksioner, associationer eller meninger, der skal nedfældes. Det dobbelte består i, at hoveddelen, der bærer bogens titel, ledsages et langessay med egen forside, der bærer titlen "Mens vi venter - en mærkelig sommer". Sidstnævnte handler om den usædvanligt lange og varme sommer i 2018, der gav anledning til mange spekulationer om klimaforandringer, tørke osv., som UHP giver et bud på.

UHP tager udgangspunkt i de mange dramatiske begivenheder, der præger tiden globalt. Men modsat den skingre tone og polarisering, der ofte anvendes, er UHP anderledes afdæmpet og velmoduleret, men intens i sine refleksioner over, hvad det vil sige at være menneske i tiden.

UHP har opbygget et helt værk inden for sin egen stil og genre. Men også Rifbjerg og Frederik Dessau har spillet på denne bane; sidstnævnte med bl.a. I al korthed.


Kristeligt dagblad

d. 22. juni 2019

af

af

Kristian Østergaard (f. 1966)

d. 22. juni 2019



Informationer og udgaver