Bøger / skønlitteratur / roman

Enkernes ø : en Ålands-fortælling


Beskrivelse


Følg den moderløse kvinde Iliana på sin livsfærd, som byder på lidt godt og meget ondt, på de finske Ålandsøer i 1700-tallet. For voksne læsere med interesse i folklore og sagn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2023

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 17. feb. 2023

Følg den moderløse kvinde Iliana på sin livsfærd, som byder på lidt godt og meget ondt, på de finske Ålandsøer i 1700-tallet. For voksne læsere med interesse i folklore og sagn.

Iilianas mor dør, da hun bliver født. Hendes far overlader den lille pige til en opvækst på en kro og gæstgiveri. Her vokser Iliana op til en smuk ung kvinde, som ofte får hede blikke fra kroens gæster. Hun møder Johannes og bliver gift. Endnu gang rammer skæbnen hende hårdt. Da hun føder sin søn Magnus, går Johannes gennem isen sammen med 7 andre og dør. Hun er nu 22 år og enke. Iliana finder dog også en magisk talisman, en dyrepote af ler, ulv eller bjørn, som hjælper hende flere gange. Det er urolige tider, historien strækker sig fra "Den Store Ufred 1714-18" til "Den Lille Ufred 1741-43". Kan Iliana finde en plads for sig og selv og Magnus i det lille ø-samfund? Bogens tekst ledsages af små akvareller fra forfatterens egen pensel. Det er femte selvstændige bog i forfatterens serie "Moderne nordiske folkefortællinger", hvor første del er Laksekongen.

Velskrevet lille perle af entusiastisk historiefortælling, som på få sider åbner en hel verden og lader livet udfolde sig og følge skæbnens gang. Vi kommer tæt på Iliana og den verden der er hendes.

En anden fortælling fra Ålandsøerne er fx Barndommens LandBarndommens land.