Bøger / skønlitteratur / digte

Enigheder : forløbne syllogismer


Beskrivelse


Digte. Med hovedvægten lagt på naturen og naturlighed bevæger digtene sig med social satire over forfængelighed, magtsyge og grådighed til hverdagens realiteter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Jens Hjøllund

2006

Erik Helgers digtsamling er tilegnet ingen ringere end Leo Tolstóy og Robert Storm Petersen, og i mange af teksterne finder man spor af Tolstóys agrare verden og Storm Petersens humor og let absurde blik på sine omgivelser: "Smilebåndet, det spøgelse/ det synes jeg du skal vide/ at smerter glider/ og murenes værdighed smelter." Den sociale satire og civilisationskritiske dimension er stærkere til stede i disse nye digte end tidlgere. EH har et bevidst underspillet, men skarpt blik for menneskelig forfængelighed, magtsyge og grådighed, og ikke mindst for fortrængningen og ødelæggelsen af det naturgrundlag, som er forudsætningen for det hele. Hos EH er gravitationsloven og jordens rotation lige så uomgængelige realiteter som varehuse og firhjulstrækkere, og i sine bedste digte - som samtidig også er de mest enkle og prunkløse - sættes den sociale foretagsomhed i skarp relief af naturens myldrende og sarte egetliv: "Andre dybe lyssignaler/ end ærenpris svaleurt og vibe/ havde denne jordplade/ en kort eftermiddagstime/ ikke ønsket/ at lade sig forløbe af".



Informationer og udgaver