Engang

En koncertsal i Wien, hvor Gustav Mahler dirigerer sin opstandelsessymfoni, er den ydre ramme omkring denne slægtskrønike, som hovedpersonen, en midaldrende, københavnsk jøde Adam Jülich hergenoplever i tankerne. Tidspunktet er 1890'erne, og stemningen er præget af opbrud. Jülichs datter er på vej til Palæstina med en zionistven, og selv er han umiddelbart forinden blevet »frigjort«for sin post som underdirektør for et blomstrende københavnsk hotel. Essensen i bogen er beretningen om slægten gennem nogle hundrede år på vandring i mellem- og nordeuropa og om dens liv iDanmark, som beboes af »dem, dem har glemt, at de har vandret engang, og dem, der ikke får lov til at glemme«. Formen er anekdotisk, lidt springende med en vis - altmodisch - atmosfære og ettroværdigt persongalleri. Svær at læse er bogen egentlig ikke, men indføling i dens kulturelt forfinede, kosmopolitiske verden kræver et vist dannelsesniveau (musikalske hentydninger, uoversattetyske digte etc.). Det ligger nærtat sammenligne med Aage Dons, men for mig at se mangler Metz sin forf.kollegas udsøgte repliksans og hans dynamik. Bogen er nobel, kultiveret og velskrevet, mensavner den »gnist«, der gør den rigtigt vedkommende.

Læs hele vurderingen