Bøger / skønlitteratur / digte

En tur i biffen : en sangbog med 20 danske filmsange : sangtekster, becifringer og historier


Beskrivelse


Fra tonefilmens start i Danmark og frem præsenteres 20 filmsange, der introduceres med en kort fortælling om filmene og menneskene bag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2011

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 6. maj 2011

For filminteresserede og her særligt de som måske lidt kuriøst interesserer sig specielt for sangene fra danske film fra ca. 1930 til 1990. Jeg forestiller mig samlingen brugt til fx fællessang på plejehjem o. lign.

Bog som bygger på et foredrag med indbygget fællessang som forfatteren, Lisa Kock Nielsen, født 1963, har afholdt gennem flere år, og som hun stadig tilbyder se evt. www.lisanielsen.dk. I alt 20 sange er udvalgt af forfatteren, hvor de ældste er fra 1932 og den yngste fra 1983. Hver sang indledes med en kort beskrivelse af filmen, fulgt af tekst og becifringer. Vi lægger ud med 1932 og "Titte til hinanden" fra filmen "Skal vi vædde en million". 1941 repræsenteres af sangen "Alle går rundt og forelsker sig" fra filmen af samme navn, og klassikere fra Morten Koch er fx "Du er min øjesten" fra "Flintesønnerne" og "Er du dus med himlens fugle" fra "Vagabonderne på Bakkegården". I 1960 gjalder "Forelsket i København" fra filmen af samme navn og Otto Brandenburg hører man næsten croone i "Susanne, Birgitte og Hanne" fra "Sømand i knibe", 1960. Yngste filmsang 1983 er Kim Larsens "Susan Himmelblå" fra filmen Midt om natten. Bogen er i A5-format med spiralryg.

En anden bog med filmsange ligeledes med tekst og becifringer er fx Toner fra filmen : 1932-2002 fra 2003. Samlingens filmsange kan genfindes i flere andre samlinger.

Glad sangbog med kendte filmsange, der straks motiverer dig til at skråle med. Som supplement på hylden.