Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En tiger til Tanja


Beskrivelse


Tanja kan ikke falde i søvn, hun tror, der er en farlig tiger under hendes seng. Faderen prøver at få tigeren væk med forskellige historier, men det gør kun det hele værre. Til sidst får Tanja alligevel en "Tiger" under sengen ...

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. maj 2004

af

af

Martin Bjerregaard Jensen (skole)

d. 26. maj 2004

En bog, der på begynderlæserniveau fokuserer på det at være bange, når man er kommet i seng og skal sove. Tanja tror, der er en tiger under hendes seng, hun er bange og kan ikke falde i søvn om aftenen. Hendes "pædagogiske" far prøver først at sætte et skilt, der forbyder adgang for tigre, på døren til hendes værelset. Det hjælper ikke. Aftenen efter kommer faderen med noget tryllestøv, han har fået af en heks, og som kan trylle ting små - og altså også tigeren, mener faderen. Det medfører blot, at Tanjas mareridt bliver endnu værre, nu, hvor hun også kan drømme om en heks. Hun vågner ved, at hun har tisset i sengen. Næste dag kommer faderen hjem med en kasse, han har fundet i vejgrøften. Den viser sig at indeholde den sødeste kattekilling. Den får Tanja naturligvis, og den bliver døbt Tiger, så nu har hun en tiger under sengen. Elementær og vedkommende spænding for begynderlæsere på omkring syv år, der vil kunne genkende problemet med ikke at turde falde i søvn. Bogen er i den kendte Dingo-stil med tydelig åben typografi og flotte illustrationer.