Bøger / skønlitteratur / roman

En smuk død


Beskrivelse


Krimi. Det eneste vidne til et modbydeligt mord bliver sammen med sin familie udsat for dødstrusler, og deres dødsannoncer er allerede lagt ud på internettet. Det bliver derfor en kamp mod tiden for kriminalkommissær Grace at opklare forbrydelsen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Bent Birk Kristensen

2007

Bogen henvender sig til læsere af hårdkogte spændings- og politiromaner.

Peter James har skrevet flere spændingsromaner. Dette er nr. 2 med kriminalkommissær Roy Grace fra Brighton i Sydengland i hovedrollen. Den første Dødenkelt udkom tidligere i år og havde de første kapitler i nærværende bog med. Tom Bryce får tilfældigvis fat i en cd, og da han vil åbne den for at finde frem til ejermanden, kommer han ind på en internetside som viser en videooptagelse af et mord. Ligdelene findes senere spredt på en mark. Det sætter gang i en hæsblæsende spændingsfyldt historie, hvor Roy Grace og hans stab står overfor nogle hårdkogte kriminelle, som ikke skyer nogen midler i bestræbelserne på at finde nye ofre til deres snuff-film. Historien er godt skruet sammen. Velfortalt med en stigende spændingskurve og et nuanceret persongalleri.

I den tætte strøm af spændingsromaner ligger denne i den bedre halvdel.

Med base i Brighton i Sydengland kommer kriminalkommissær Roy Grace og hans stab på en vanskelig opgave med optrævlingen af en international bande, som har specialiseret sig i produktion af snuff-film. En actionfyldt thriller hvor alternative spirituelle medier indgår i opklaringsarbejdet.