Bøger / faglitteratur

En sælgers bekendelser


Beskrivelse


Forfatteren fortæller om sin karriere som topsælger, virksomhedsleder og medieperson, og giver praktiske råd omkring salg, service og personlig udvikling med fokus på sælgerens person og værdier i hverdagen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2009

af

af

Knud Weile

d. 25. nov. 2009

Rolf Høegh fortæller her om sit liv som sælger, virksomhedsleder og medieperson henvendt til læsere med interesse for resultatrigt salgsarbejde og en god historie fra det virkelige (erhvervs)liv.

I en direkte dialog med læseren fortæller forfatteren om sin karriere som topsælger, som leder af et stort ejendomsmæglerfirma og som privatperson. Meget er hørt før, men Rolf Høegh er detaljens mester og forstår at udmønte enkle og gode leveregler til et koncept, der både virker i arbejds- og privatlivet. Hans bog er en broget samling af praktiske råd omkring salg, service og personlig udvikling (kunden i centrum og fokus på resultater), og beretningen er fyldt med gode historier og episoder, hvor hovedpersonen har gjort sig bemærket. Forfatterens lederstil er det gode eksempel, og der er frie udfoldelsesmuligheder for medarbejderne. Hans arbejdsmetoder er utraditionelle, moderne og lige til at kopiere.

Der er skrevet meget om salgsteknik i forvejen. Her fokuseres på topsælgerens person og værdier i hverdagen, og det kommer der en underholdende og lærerig bog ud af.

En veloplagt skildring af et liv som sælger og af de principper, der både sikrer tilfredse kunder og overskud i virksomheden. Målgruppen er først og fremmest sælgere og servicemedarbejdere, men der kan også være tv-kiggere, der gerne vil vide mere om fænomenet Rolf Høegh.