Bøger / faglitteratur

En romansk landsbykirke i ord og billeder


Beskrivelse


Forfatterens personlige billedfortælling om Velling Kirke. Med eksempler på, hvordan skiftende tiders stilarter afspejler sig i f.eks. prædikestol og altertavle, og med fokus på udsmykningen set i sammenhæng med kirkens ceremonielle funktioner.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2010

af

af

Helle Winther Olsen

d. 14. juni 2010

Denne passionerede og faglige billedfortælling om Velling Kirke ved Ringkøbing Fjord vil udover at vække lokal interesse også tiltale læsere med interesse for danske kirker og kirkekunst i almindelighed og romanske kirker i særdeleshed. Den er dertil meget anvendelig som guidebog, når man besøger kirken.

Forfatteren afslutter hermed sin "kirketrilogi", der også omfatter Kirkegårdsvandring, 2008 og Kirkehus og alterbilleder, 2009, med en illustreret rundgang udenfor og inde i den smukke romanske Velling Kirke. Den stammer fra 1200-tallet og er opført i karakteristiske, flerfarvede granitkvadersten. Blytaget og det senere hvide klokketårn giver bygningen en særlig karakter, og man har virkelig lyst til at gå med rundt i selskab med Stræde, som har blik for alskens detaljer og viser eksempler på, hvordan skiftende tiders stilarter afspejler sig i fx prædikestol og altertavle. Ud over at "fortælle" arkitekturen, har han fokus på udsmykningen set i sammenhæng med kirkens ceremonielle funktioner. Selv om man her fordyber sig i en enkelt kirkebygning, er der mange fællestræk med andre landsbykirker bygget mellem 1100-1500, så bogen bidrager til at skærpe kirkegæstens opmærksomhed. Lettilgængeligt sprog.

Flere detaljer om kirkens historie fås i et værk som Danmarks kirker og i en lang række af bøger om Danmarks kirkearkitektur.

Velling Kirke får her sin helt egen personlige og inspirerende billedfortælling, der kan læses som fornøjelseslæsning og som guide.


Kristeligt dagblad

d. 14. juli 2010

af

af

Claus Grymer

d. 14. juli 2010