Bøger / skønlitteratur / roman

En ren død


Beskrivelse


Krimi. Dalia Sonnenschein gør som altid grundigt rent på kontoret hos bankdirektøren - eneste forandring er at denne gang ligger bankdirektøren død på gulvet ved siden af hende. Da det viser ikke at være et enkeltstående tilfælde, begynder statsadvokat Karen Stark at oprulle en historie om skyld, afpresning, jalousi og had.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2011

af

af

Rikke Bruun

d. 18. apr. 2011

En tysk krimi til de læsere, der gerne vil have en pause fra de efterhånden mange engelske og skandinaviske krimier, og som holder af en langsom og udramatisk krimi.

Journalisten Max Bastian er flyttet fra sin kæreste og er flyttet hjem til sin aldrende far i finansbyen Frankfurt am Main. Pludselig begynder medlemmer af hans 25 år gamle vennekreds at dø - øjensynligt naturligt, men ved nærmere undersøgelser er de blevet myrdet ved kvælning. Ved alle mordene er rengøringskonen Dalia Sonnenschein i nærheden, og da hun er under mistanke for afpresning rettes mistanken mod hende. Statsadvokaten Karen Stark ser en sammenhæng i mordene og begynder at efterforske i sagen, som afslører afpresning, skyld og jalousi og trækker tråde tilbage i mændenes fælles fortid. Fortællingen om den fælles fortid får man drypvis, og det kan være svært helt at få styr på, hvad der foregik dengang. Bogen er uden det store drama, og det tager et stykke tid at bygge historien op. Under pseudonymet Anne Chaplet har Cora Stephan modtaget flere tyske krimipriser. Under sit eget navn er hun kendt som forfatter til bøger om politik og videnskab.

Anne Chaplet har tidligere udgivet 3 krimier på dansk, som alle handler om Paul Bremer. Nærværende krimi er uafhængig af disse og har ikke samme hovedpersoner.

En lidt langsom krimi med udramatiske mord, som formår at holde løsningen hemmelig indtil allersidst.


litteratursiden.dk

d. 6. juni 2011

af

af

Marianne Träff

d. 6. juni 2011

Fyret, nyskilt, 48 år og lige flyttet hjem til far, kan det blive værre? Ja det kan det! Når dine venner en efter en bliver fundet myrdet og den næste i rækken er dig... Will Bastian er lige flyttet h...


Jyllands-posten

d. 15. maj 2011

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 15. maj 2011