Bogen udkom oprindeligt i 1889 og bygger i høj grad på Rists egne oplevelser i 1864. Som officeraspirant melder han sig frivilligt. Han indkvarteres i Fredericia, men bliver senere overførttil Dybbøl, hvor han deltager i modangreb den 18. april og bliver såret. Han kommer sig hurtigt, og melder sig ved kystbevogtningen ved Assens. Forbilledet er den kække landsoldat, ogfædrelandskærligheden tones rent ud, men der er også en snusfornuftig affinden sig med farerne og ulemperne i felten. Og afslutningen ved Dybbøl er ganske realistisk. Den moderne retskrivningbruges, men ellers er sproget den tids. Det er ganske jævnt og ligetil. Man berøres af den troskyldige optimisme. Helt fint følges fortællingen op af Ebbe Kløvedal Reichs dæmpede præcisekommentarer. Ingen store ord, men begivenhederne sættes på plads og i perspektiv. Det er faktisk en nøgleroman, hvor Reich udleverer alle nøglerne. Illustrationerne er stik og fotografier fratiden. De kan selvfølgelig ikke illustrere bogensbegivenheder, men giver endnu et billede af den menneskelige dimension i krigen. På den måde bliver den gamle bog genoplivet.