Dette er Schaus første skridt på vejen tilbage som forfatter siden den landskendte forbrydelse og tragedie i 1988. Romanen starter med drengen Mortens første spæde erindringer som 2-årig, ogsiden følger man gennem hastige punktnedslag hans beskyttede og egenrådige opvækst i en stor lægefamilie på Bornholm. Siden barndommen har han savnet en ven og finder ham i den lidt ældreforfatterkollega, med hvem han opbygger et indadtil tæt og udadtil pivåbent kærlighedsforhold. Gennem en indskudt novelle underrettes læseren om forholdets fatale sammenbrud, og afslutningsvisfølger man Mortens samvittighedskvaler i samtaler med medindsatte og psykiatriske patienter samt i en indre dialog med den lille prins, han var som barn, med stærke allusioner til Saint-Exupéry.Tråden til Schaus første selvbiografiske roman I familiens skød (1982) er åbenbar, og de parallelle barn- og ungdomsskildringer flyder ubesværet. Med introduktionen af den store ven bliver stilenmere usikker, samtidig med at bogenmere og mere antager karakter af en pinefuld selvterapi. Romanen vil nok finde størst appel og forståelse blandt læsere, der er fortrolige med forfatterskabet ogforfatterens biografi i øvrigt.